Vor sejlands mod himmelen

 

”Men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem fra deres trængsler, skiftede stormen til stille, så havets bølger tav; og glade blev de, fordi det stilnede; han førte dem til havnen, de søgte” (Sl 107,28-30). Således gik det også, da Jesus stillede stormen på søen, og disciplene blev reddet fra forlis og undergang.

    Vort liv er som en sejlads, for også vi ”sejler henover livets hav, på tidens skiftende bølge.” På vor rejse møder vi mange storme og bølger, som truer med at knuse vort skrøbelige livsskib. Og hvis vi ikke nøje følger vort søkort, er vi også i fare for at støde på lumske skær og farlige revler.

    Vor sejlads gælder himmelen, og Bibelen er vort søkort og kompas, for den viser os den rette kurs og hjælper os til at følge den.

    Da jeg som dreng sejlede med skoleskibet ”Georg Stage”, var det en stor oplevelse, når jeg stod ved roret på dette store sejlskib. Men selv om jeg kendte kursen og havde kompasset som hjælp til at holde den, kunne det alligevel ske, at jeg kom ud af kurs. Da var det en stor hjælp, at styrmanden nu og da kikkede over min skulder og gav mig råd, så skibet igen kunne få den rette kurs mod havnen.

    Hvis du har Bibelen som dit søkort og kompas og har Jesus ombord som styrmand, vil disse ord også gælde dig: ”HAN førte dem til havnen, de søgte.”

 

Vær årvågen og bed,

          mens vi står ved skibets ror,

          lad os aldrig tabe modet i vor dyst;

          thi vor havn sig stadig nærmer,

          og jeg hører Mest’rens ord:

          ”Snart vi når vort mål,

          det skønne Edens kyst!”

Børge Larseni andagtsbogen Gud først, 26. april 1982

 

 

buy brand Viagra cheap