Fra underskud til overskud

 

Hvad er der galt med at have travlt med at sørge for andre? Hvad er der galt med at være hjælpsom? Hvad er der galt i at arbejde hårdt og have en fyldt kalender? – Ingenting! Martha gjorde ikke noget direkte forkert. Sandsynligvis havde hun de bedste motiver. Men som Martha bliver vi let ofre for det presserendes tyranni – og når det sker, bliver livet styret af det, der haster.

    Stress er blevet en folkesygdom, netop fordi mange af os bliver styret at det mest presserende og glemmer det vigtigste. Her kan vi lære af Maria. Hun sætter det vigtigste først: relationen til Jesus. Når den første prioritet er i orden, kan resten også komme på plads. Det afgørende er, om du gør dig klart, hvad der er det vigtigste i dit liv – for ellers bliver dit liv styret af det, der haster mest. 

    Når vi får travlt og bliver optaget af mange ting, er vores liv med Jesus noget af det første, der lider under det. Vi bruger mindre tid til at bede, læse i Bibelen, være i kirken. Hvor tit har vi ikke hørt: ”Jeg har ikke overskud til det”. Men det er netop, når du har underskud som Martha, og når stress-symptomer som fx koncentrationsbesvær og opfarenhed begynder at vise sig, at du har brug for at gøre det vigtigste til det vigtigste. Det som Maria har opdaget er, at underskud bliver til overskud i nærheden af Jesus. 

    Var det ikke skønt, om vi kunne opdage det samme her i det nye år? At underskud bliver til overskud, når vi tager tid til Jesus. Må Herren velsigne 2019 for dig.

Christian Alsted i andagtsbogen Dagslys, s. 354 (tilpasset).

 

 

buy brand Viagra cheap