Bønnens forventning

 

Menigheden var samlet i Johannes Markus’ mors Marias hjem for at bede for Peter, som var i fængsel. ”I menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham” (v.5). Deres bøn blev hørt, og Peter blev sat fri på mirakuløs måde, som det fremgår af fortællingen. Da Rhode løb tilbage for at fortælle, at Peter stod udenfor, var menigheden slet ikke overbevist om, at hun talte sandt. Tænk, de var i forbøn for Peter, og da bønnesvaret forelå, var de i tvivl! Har Gud virkelig besvaret vores bøn? – Hvor længe Peter måtte blive stående udenfor og banke på, ved vi ikke. Men da de endelig fik lukket op, står der, at de var ude af sig selv af forundring. – Bliver vi forundret, når Herren besvarer vores bønner? Hvad forventer vi, når vi bøjer os i bøn til Gud?

Lad os aldrig glemme eller tvivle på, at Gud hører bønner - selv under de mest fortvivlede forhold. Og selv om der måtte gå lang tid hen. – Menigheden i Marias hjem troede på bønhørelse, men de var nok forundrede over, hvor hurtigt Gud besvarede bønnen i dette tilfælde. Forestil dig, at vi er samlet til bønnemøde i kirken eller i et hjem. Og vi beder for en ung mand med tilknytning til menigheden og vanskeligheder i livet – eller vi beder for nogle af vores børn eller søskende, som ikke har vist den store interesse – eller vi beder for en, der ligger syg. – Og så pludselig dukker vedkommende op midt i bønnestunden og fortæller, hvordan Gud har grebet ind. Skal vi blive forundret ligesom mange gør, eller skal vi ligesom pigen Rhode gribes af glæde med lyst og iver om at fortælle det til andre? Forvent store ting af Gud, når du vender dig i bøn til ham. Og hold ud i din forbøn for andre.

 

Sven Hagen Jensen

 

buy brand Viagra cheap