Smuthuller i loven

”Folketinget bør være opmærksom på, at det mindste smuthul i loven kan forventes udnyttet.” Dette stod i en artikel i Berlingske med en opfordring fra en miljøforkæmper til at få lukket de huller, der fandtes i den gældende lov. Men hvordan har vi det med smuthuller i loven? Jeg tænker på Guds lov og Guds ord. Leder vi efter smuthullerne – eller sætter vi pris på loven?

I lignelsen om vingårdsmændene står der i Matt 21, 33, at ejeren plantede en vingård og satte gærde om den. Vingården er Guds folk og gærdet er Guds lov, er de fleste bibelfortolkere enige om. Gærdet er der for at beskytte vingården mod farer udefra. Således er Guds lov også til menighedens bedste og en beskyttelse mod farer. Huller i gærdet kan have skæbnesvangre følger. For ethvert hul vil kunne forventes udnyttet af skadedyr, fjendtlig sindede personer eller negative indflydelser.

Nu er det sådan, når vi bliver i sammenligningen med Guds menighed, så synes det som om nogle inden for kirken leder efter smuthullerne – ikke for at få dem lukket, men for at udnytte dem. ”Vi kender nogen, som er flyttet sammen uden at gifte sig, så det må vi også kunne gøre.” – Eller ”Jeg glemte at få handlet ind i går, fredag, så jeg smutter lige hen i Rema 1000 efter gudstjenesten, så vi har noget til gæsterne.” – Eller ”Jeg så en søster i kirken gøre det og det eller bære det og det, så hvorfor skulle jeg ikke også?” – Hov, hvor blev gærdet af? Hvor kom Guds ord ind i billedet? Hvor kom Guds visdom og omsorg til sin ret? – Blev en andens fejltrin min undskyldning eller mit smuthul for at ignorere Guds klare ord?

Husk, at vi alle med vores holdninger og handlinger er med til at værne om Guds menighed og dens åndelige værdier. Lad os ikke være en undskyldning for andre til at finde smuthuller i den lov, som blev givet til vores bedste. Herren sagde til sit folk fordum, ”Jeg søgte én iblandt dem til at rejse gærde eller stille sig i murbruddet foran mig til værn for landet, for at de ikke skulle gå til grunde” (Ezekiel 22,30). Han taler også til os i dag.

 

 

 

 

buy brand Viagra cheap