Hvilke spor sætter du?

 

”Han fulgte helt i sin far Asas spor og veg ikke fra dem, men gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne”. 1 Kong 22,43. Vi sætter alle spor - spor som har indflydelse på dem omkring os. Hvilke spor fik vi sat i 2014 og hvilke spor vil vi sætte i 2015?

I stor lastbil havde været inde over et stykke af min nabos græsplæne. Sporene var dybe og det så ikke godt ud. Det vil tage tid at få skaden udbedret. Somme tider kan vi få sat nogle spor, som er svære at viske ud bagefter. Et ubetænksomt ord. En overilet handling. En uberettiget og kritisk bemærkning. En forsømt anledning.  De kan alle sætte dybe spor i forholdet mellem mennesker – og reflektere negativt på den Gud, vi tjener. Men gode spor kan have den stik modsatte virkning. Her var der et menneske, som jeg gerne vil ligne og følge efter. – Asa var en god konge i Israel – og Joshafat, hans søn, fulgte helt i sin far Asas spor, stod der så opmuntrende.

Vi tager nu hul på et nyt år. Og vi kan sætte gode spor, der vil bære frugt for evigheden. Du kan have en positiv indflydelse på dine børn, din ægtefælle, dine trosfæller, din omgangskreds i øvrigt, dine naboer. Ikke for at du eller jeg skal fremhæves for vores gode sider, men for at Herrens navn må blive æret, Syvende Dags Adventistkirkens renommé blive styrket og mennesker omkring os få lyst til at tjene Gud – inklusive vores børn og børnebørn. ”Gå ad det lige spor, lad alle dine veje sigte mod målet; bøj hverken til højre eller venstre, lad foden vige fra det onde!” Ordsp 4,26.27. Må Gud hjælpe os alle at sætte positive spor i 2015.

Sven Hagen Jensen

buy brand Viagra cheap