Tilflugtsbyer

 

Tilflugtsbyerne lå således, at de kunne nås fra alle dele af landet i løbet af en halv dag. Både jøderne, de fremmede og de besøgende kunne søge tilflugt i disse byer. Flygtningens sag skulle bedømmes retfærdigt af lovlige myndigheder, og han skulle fortsat kunne nyde beskyttelse, hvis han blev kendt uskyldig i overlagt mord. Hvis nogen bevægede sig uden for tilflugtsbyens grænser, var han ikke længere under denne beskyttelse. Først når ypperstepræsten døde, måtte de, der havde søgt hjælp i tilflugtsbyerne, vende tilbage til deres ejendom.

”Tilflugtsbyerne… var et billede på den beskyttelse, som er blevet tilvejebragt gennem Kristus. Den nådige frelser, der udpegede de midlertidige tilflugtsbyer, tilvejebragte et sikkert tilflugtssted for dem, der har overtrådt Guds lov, da han udgød sit eget blod. Her kan de søge tilflugt imod den anden død. Ingen magt kan rive de personer, der beder ham om nåde, ud af hans hænder. ”Så er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.” ”Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, der er død, ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os,” for at vi ”skulle have en stærk røst, når vi søgte vor redning i at gribe det håb, der ligger rede for os.” Rom 8,1.34; Hebr 6,18.” (Patriarker og Profeter, s. 262).

Tak Gud, at vi har en ypperstepræst, som altid lever for at gå i forbøn for os. Vi skal ikke vente på, at han engang skal dø igen. Nej, vi ser frem til at møde ham ved hans synlige genkomst, for at vi en dag kan være sammen med ham i de himmelske boliger og senere på den nye jord.

 

Sven Hagen Jensen 

 

 

 

 

buy brand Viagra cheap