Rådgiver og ven

 

Livet er en sejlads. Vi møder storme, og vi har solskin, men husk på, at vi nærmer os den ønskede havn. Vi vil snart være forbi storme og uvejr. Det er vor pligt i dag at lytte til den stemme, der siger: ’Lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.” Matt 11,29. Vi må daglig tage imod denne indbydelse. Fortiden findes beskrevet i den bog, hvor alt står nedtegnet. Vi kan ikke slette det, der er skrevet, men hvis vi vil, kan vi lære meget. Vi burde lære af fortiden. Hvis vi gør den til vor læremester, kan vi også gøre den til vor ven. Når vi kommer til at tænke på vore fejl og mangler i det svundne, lad os da drage lære deraf, at vi ikke vil gentage dem. Lad intet blive nedskrevet, som vil blive årsag til sorg siden hen. Vi kan undgå at komme til kort nu. Hver dag vi lever, føjer vi noget til vor livshistorie. Dagen i dag er vor, gårdsdagen er uden for rækkevidde, vi kan ikke forbedre den eller gøre noget ved den. Lad os da ikke bedrøve Guds Ånd i dag, for i morgen kan vi ikke kalde dagen i dag tilbage. Den vil være i går for os…

Jesus Kristus har rigelig hjælp og nåde til alle, der vil tage imod den med glæde. Herren er vor hjælper. Hos ham er tilgivelse. Han alene kan udslette fortidens synder. Han kan styrke sindet. Hvis vi ikke længer betragter fortiden som en fjende, men som en ven, der advarer os om den vej, vi ikke bør betræde, vil den vise os at være en sand ven…

Vi har en gerning at udføre, lad os gøre den, som om hele det himmelske univers var vidne til det. Vi bør ikke blive trætte og vakle fremad i vantro. Gud ønsker, at vi skal betragte ham som den, i hvem vi har nok, og stræbe efter at være fuldkomne i ham.

 

Ellen White, At jeg må kende ham, 24. marts.

 

buy brand Viagra cheap