At skønne, hvad der er væsentligt

 

”Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag, fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesu Kristus, Gud til pris og ære” (Fil 1, 10.11).

Indsigt og dømmekraft er her knyttet sammen med en voksende kærlighed. Kærlighed til Gud, kærlighed til vore medmennesker. En sådan kærlighed vil knytte mennesker til menigheden og ikke støde dem bort. En sådan kærlighed vil ikke hænge sig i småting og derved dreje fokus bort fra de større og mere væsentlige ting. En sådan kærlighed vil vise respekt og omsorg for andre, selvom nogle af dem måtte have en anden forståelse og mening end min. En sådan kærlighed vil komme den anden i møde og tilgive om nødvendigt. Det er en voksende erfaring at kunne fokusere på det væsentlige og drage mennesker til Gud. Måske Helligånden må slibe nogle kanter af vores karakter, formilde vores sind, styre vores tunge og lægge bånd på vores trang til at bestemme. Kærligheden er Helligåndens første og største frugt (Gal 5,22).

Vi synger i en sang: ”Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder.” Vi må være sikre på, at vi kæmper de rigtige kampe. De kampe, som bringer Gud pris og ære. Det er de eneste, der er værd at dø for. Paulus’ bøn sigter frem mod Jesu genkomst. Hans ønske er, at menigheden i Filippi, ja over hele jorden, du og jeg inklusive, må leve så tæt på Jesus i efterlevelse af hans elskelige væsen, at retfærdighedens frugter vil være så mangfoldige og tydelige, at verden må stå forundret og sige: Se, de har været sammen med Jesus! De tænkte ikke først og fremmest på sig selv, men levede for at gøre godt mod andre. Deres Gud er værd at tjene!

 

Sven Hagen Jensen

 

 

 

buy brand Viagra cheap