Døde han for dig?

 

Den skotske præst og bibelforsker, James Hastings, fortalte i starten af det tyvende århundrede en fascinerende historie om en tysk kunstner ved navn Sternberg. En lille sigøjnerpige, der sad i hans atelier og skulle have malet sit portræt, fik øje på et halvfærdigt billede af Kristus på korset, der hang på kunstnerens væg. Pigen spurgte, hvem billedet skulle forestille. Da hun fik at vide, at det var Jesus, sagde hun, at han måtte være en meget ond mand, når han sådan blev sømmet fast til et kors. Det benægtede maleren selvfølgelig og svarede: ”Kristus var det bedste menneske, der nogensinde har levet, og han døde på det kors, for at andre mennesker skulle leve.” Den lille sigøjnerpige så på ham med store uskyldige øjne og spurgte: ”Døde han for dig?” Det spørgsmål blev efterfølgende ved med at plage Sternberg, for selv om han kendte sandheden om Kristus, havde han ikke taget imod ham som sin Frelser. Han kunne ikke længere få ro i sit liv, før han havde besvaret det spørgsmål, som du også må svare på: Døde han for dig? Hvis han gjorde, så må du dø fra dig selv og finde nyt liv i den opstandne Frelser.

Har du taget imod den levende Kristus? Jeg beder dig ikke tage imod en Kristus, der hænger død på korset. Lad Kristus komme ind i dit liv – den opstandne Kristus, som vil være nær ved den, der lader sig forvandle af hans nåde. Denne Kristus lever, og en dag vender han tilbage til jorden.

”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde… som af Guds magt ved troen bevares til en frelse, der holdes rede til at åbenbares i den sidste tid” (1 Pet 1,3-5).

 

Billy Graham, Derfor tør jeg håbe, s. 141-142.

 

 

 

buy brand Viagra cheap