Tanker omkring træfældning

 

”Når træet falder, hvad enten det er mod syd eller mod nord, bliver det liggende, hvor det faldt” (Præd 11,3). - Et par birketræer stod og skyggede ind på naboens grund bag ved kirken i Holstebro. Ingo Rose fra Herning menighed og jeg havde fået til opgave at få dem fjernet. Vi lagde et kraftigt reb højt oppe om træet og fastgjorde det til jydekrogen på min bil for derefter at lægge det rette snit med Ingos motorsav. På den måde kunne vi sikre, at træerne faldt i den rigtige retning. Som Ingo sagde efter veludført fældning: ”Det tager 50 år for dem at vokse op, men kun fem minutter hver for at blive fældet.” – Og en ting er sikkert, når først de falder, bliver de liggende, hvor de faldt. - En hurtig tanke: Det kan tage år at bygge et godt forhold til naboer og venner og omgangskreds op, men et uoverlagt ord eller en hensynsløs handling kan ødelægge det samme forhold på ingen tid. Og det er svært eller næsten umuligt at genoprette det igen.

Det største arbejde var ikke at få træerne fældet, men at få dem skåret op, ryddet af vejen og kørt overflødige grene på genbrugspladsen. Hvilken lærdom er der i det? Det er ikke nødvendigvis det mest spektakulære arbejde, der er det vigtigste. Ej heller i menigheden. Det er det vedvarende, somme tider monotone og trættende arbejde, der tæller i sidste ende. Træerne gør ingen gavn, når de ligger, hvor de faldt. Tvært imod. De ligger blot i vejen på parkeringspladsen. Men når arbejdet gøres færdigt, er der plads på parkeringspladsen, sol til naboen og brændsel til brændeovnen. I menigheden kan der somme tider være specielle begivenheder, som vækker opmærksomhed og glæde (det spektakulære). Men det er den ugentlige rengøring, det trofaste fremmøde, udførelsen af de små/store og faste opgaver, man har fået betroet, missionsarbejdet, vi tager del i, forbønnen og den regelmæssig støtte til kirken, der i sidste ende gør, at vi kan have et sundt og frodigt menighedsliv.

 

Sven Hagen Jensen

 

 

 

buy brand Viagra cheap