Missionsarbejde med omtanke og kærlighed

 

Jeg har siddet og læst en meget givende bog ’The Gift of Prophecy in Scripture and History” (Profetien gave i Skriften og historien), skrevet af et antal af Adventistkirkens bedste teologer. I et af kapitlerne blev der lagt vægt på, at kirkens mission nok var det, der fylder mest i Ellen Whites skrifter. Hun gentog flere gange, at alle syvende dags adventister må være med til at udbrede Bibelens budskab for vores tid, ligesom hun understregede, at fremgangsmåden er vigtig.

I et brev til missionærerne Robinson og Boyd i juni 1887 skrev hun: ”Led dem forsigtigt ved at præsentere sandheden i kærlighed som den er i Jesus… Føl det ikke som jeres bundne pligt at sige til folk som det første, ’Vi er syvende dags adventister; vi tror, at den syvende dag er sabbat; vi tror på sjælens udødelighed,’ og på den måde rejse nogle drabelige barrierer mellem jer og dem, I ønsker at nå. Men tal til dem, som I finder anledning til det, om de trospunkter, som I er enige om… Giv dem bevis for, at I er kristne… at I elsker deres sjæle… På den måde vil I vinde deres tillid, og så vil der blive tid nok til læresætningerne.”

Med andre ord, den aggressive fremgangsmåde med at bringe de prøvende sandheder til folk i tale og skrift, før de har lært Jesus at kende og erfaret hans repræsentanters omsorg og kærlighed, er sjældent befordrende for evangeliets fremgang, hverken for 130 år siden eller nu. I vort afkristnede land må vi arbejde med omtanke og kærlighed på at nå dem, som er åbne for Helligåndens påvirkning. Og det kan vi alle være med til at gøre med de evner og kræfter, som Gud har givet den enkelte. ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende,” siger Jesus i missionsbefalingen.

 

Sven Hagen Jensen

 

 

 

buy brand Viagra cheap