Hvad hvisker du i øret?

 

Det var ved gudstjenesten en sabbats formiddag i en lille landsbykirke i Nigeria i 1983. Vi havde sunget den første salme, læst skriftlæsning og holdt bøn. Vi skulle til at synge den næste salme, hvorefter jeg skulle prædike. Missionens sekretær, som skulle være min tolk, bøjede sig over mod mig og hviskede i mit øre: ”Der har lige været et militærkup her til morgen.” Mine tanker gik på vild flugt. ”Hvad med Ingelis og børnene, var de i sikkerhed? – Hvad skulle jeg tale om i min prædiken? Jeg skulle nødig udløse panik. – Kunne vi komme hjem?” – Jeg holdt mig til det emne, jeg havde forberedt, og det blev en meget kort prædiken. Ved afslutningen fortalte vi resten af forsamlingen, at landets præsident, Shehu Shagari, var blevet væltet ved et militærkup, og at general Mahammadu Buhari havde taget over som regeringschef. Efter en kort bøn for landets og vores egen sikkerhed, skyndte vi os alle hjem. – Heldigvis havde kupmagerne fået kontrol over hele landet og havde deres folk udstationeret på vejene, så vi kunne komme sikkert hjem til vores uskadte familier.

En hvisken i øret til en sidemand, en veninde eller en nabo kan sætte en kædereaktion i gang af positive nyheder - eller panik, sladder og falske rygter. Erik og Rebecca har fået en ny baby. Hun synger vel nok godt. Vi havde en smuk dåb sidste sabbat. – Eller: Jeg har hørt, at man ikke kan stole på Tina. Jeg så Hans komme ud fra diskoteket. De siger, at dem ovre i Nærum ikke tror på Ellen White. – Hvad sender vi selv ud i æteren? Er vi med til at dele gode og positive nyheder om andre og vores menighed? – Eller er vi med til at udsprede rygter, der sætter en bror eller søster i et dårligt lys eller skaber tvivl og negative følelser omkring vores kirke? ”Uoverlagt tale er som sværdstik, vises tunge er lægedom” (Ordsp 12,18). ”Et venligt ord kan varme tre vintre – et uvenligt giver kuldegysninger midt om sommeren.”

 

Sven Hagen Jensen

 

 

 

buy brand Viagra cheap