Med Gud er der udvej

 

”For i nat stod der foran mig en engel fra Gud, som jeg tilhører og tjener, og englen sagde: ’Frygt ikke!’” Paulus var på rejse i Middelhavet. Mørke og uvejr og den bestandige fare for at forlise havde efterhånden gjort søfolkene fuldstændig fortvivlede, og de øjnene ingen redning.

Da var Paulus den, der vidste, hvem han havde troet på og sat sin lid til, og han kunne se en udvej, når inden andre kunne. Derfor lød hans ord: ”Men nu opfordrer jeg jer til at være ved godt mod; for intet liv skal gå tabt, kun skibet” (v. 22). Der var mange tapre romerske soldater ombord, og de havde sikkert ligesom søfolkene mere end én gang set døden i øjnene, og dog indgød denne religiøse fange disse mennesker nyt mod og nyt håb. Dette kunne han gøre, udelukkende fordi han havde lært sin Herre og Mester at kende gennem mange hårde erfaringer.

Dersom vi virkelig af erfaring vidste, at Gud altid er i stand til at finde udvej, når vi ingen udvej kan se, så ville vort liv komme til at forme sig helt anderledes, end det ofte gør. Kunne vi se de engle, der dag og nat slår lejr omkring dem, der elsker og frygter Gud, ville vi ikke kende til angst.

Kære ven, befinder du dig måske for øjeblikket i en situation, der forekommer dig at være håbløs? Det kan være økonomien, sygdom, ensomhed, udfordringer med at finde arbejde eller få solgt din lejlighed. Bekymringer for dine børn eller børnebørn. Det kan også være, at du som søfolkene her i vores tekst er ude i elementernes raseri. Da skal du vide, at du er ledsaget af én, der er med på rejsen fra først til sidst.

 

Så stævner jeg frem mod den salige havn og takker for glæden og freden; hans engel sidder i fartøjets stavn og fører mig frem til Guds rige.

 

Ernst Hansen, fra andagtsbogen Gud først, 11. september (tilpasset).

 

 

 

buy brand Viagra cheap